Flere børskurser ›
Traded
07:15:01
Last
216.80
+/-%
0.00
Volume
173,383
High
224.40
Low
216.80
Market Cap.
5,179,000,567 DKK
  • Bookmark and Share
  • Print
  • PDF

Resumé

NKT ønsker at vise handling og retning ved at lægge FNs principper om virksomheders samfundsansvarlighed til grund for den måde, vi driver vores virksomhed på

NKT ønsker at vise handling og retning ved at lægge FNs principper om virksomheders samfundsansvarlighed til grund for den måde, vi driver vores virksomhed på

Den 27. marts 2009 tilmeldte NKT sig UN Global Compact. Vores første opgave var at se FN-principperne i forhold til virksomhedens praksis og eksisterende standarder, og det førte til udarbejdelse af et sæt etiske retningslinjer for hele koncernen. Retningslinjerne suppleres med vores politikker og er kommunikeret ud til alle fire forretningsområder og deres ansatte. Derudover er der i flere forretningsområder udformet yderligere retningslinjer, såkaldte code of conducts.

NKT publicerede sin første COP-rapport - Communication On Progress  - 17. februar 2010. Nærværende dokument er vores anden rapport, som omhandler perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010.  

Da koncernens fire forretningsområder er forskellige, gælder dette også udfordringerne i relation til samfundsansvar. Derfor har vi besluttet at rapportere separat for hvert af vores fire forretningsområder i vores COP-rapporter. Disse rapporter adresserer UN Global Compacts 10 principper i tre områdeafsnit: Menneske- og arbejdstagerrettigheder, Miljø samt Anti-korruption.  

Siden vores første COP-rapport har vi opbygget et rapporteringssystem i koncernen. Det har vi gjort både for at skabe forståelse for de nye principper og for at følge og sikre, at vi løbende arbejder for at gøre fremskridt. Via rapporteringssystemet leverer de fire forretningsområder de nødvendige data, som vores CSR arbejde og koncernrapportering bygger på. Det vil fremover danne basis for vores måde at indhente informationer på. Data og information tager udgangspunkt i GRI rapporteringsprincipperne. Vi har i koncernen og i selskaberne formuleret et omfattende sæt af parametre, rapporteringsprocedurer og relaterede instruktioner, som danner grundlag for dette rapporteringssystem. Ansvaret for kvaliteten af nøgletal, KPI, (Key Performance Indicators) ligger hos hvert af de fire forretningsområder. Der arbejdes fortsat med at implementere denne datarapporteringsstruktur, men ikke alle dele er fuldt implementeret i alle områder endnu, ligesom procedurer og systemer omkring visse kontrolforanstaltninger, datakvalitet, dataopsporing og kontrolmålinger stadig er under udvikling.  

De usikkerheder, der således eksisterer omkring de primære data på grund af det fortsatte udviklingsarbejde, skal tages i betragtning ved vurderingen af denne rapports konklusion. Vores rapporteringssystem består af fire grundelementer:

  • en central whistleblower-ordning, som giver alle medarbejdere i koncernen mulighed for anonymt at pege på situationer, hændelser eller omstændigheder, der forekommer forkerte
  • et dataindsamlingssystem, der periodisk registrerer forskellige nøgleinformationer, som bl.a. medarbejderfordeling på alder, køn og etnisk oprindelse, arbejdsulykker, forbrug af olie og energi, CO2-udledning fra rejser og transport af varer, råvareforbrug, samt forurenings- eller bødesager
  • et Statement of Representation om fælles samfundsansvar, som årligt underskrives af de lokale ledelser i koncernens selskaber for at sikre, at ledelser og medarbejdere overalt i koncernens virksomheder er bekendt med og arbejder for at fremme UN Global Compact principperne
  • et særligt rapporteringsskema, hvori de fire forretningsområder kan rapportere om årlige temaer, såsom den forsknings- og udviklingsindsats, der understøtter UN Global Compact. Både vores dataindsamlingssystem og vores Statement of Representation vedrører alle NKT koncernens omkring 100 virksomheder.    

De fire forretningsområder i koncernen arbejder tæt sammen med NKT Holding om det fælles engagement i CSR, og har blandt andet sat fokus på følgende områder:

  • Antallet af arbejdsulykker skal minimeres
  • Der er sat mål for koncernens energiforbrug og CO2-udledning. Målet er at den samlede CO2-udledning i 2011 skal nedbringes med 12% i forhold til omsætningen (opgjort til standardmetalpriser) sammenlignet med 2008
  • NKT arbejder på tværs i koncernen med at opfordre vores leverandører til også at tilslutte sig de 10 principper i UN Global Compact


Til top
12DF2FE20-6B0F-461C-8384-A33462982D30
273EC2BFC-CE80-4DE8-8F7B-5123EEF12782,FC2BB70A-EC10-4A30-BBBC-7AFAE15F1A20,7CADCCAA-1892-4AFC-94B5-616AE09C5F84,D26A8758-5359-4A0C-B221-E610A60733FB,E9577B8C-4F5B-4FFA-A36B-EE792C61EA16,FBC27BC5-450D-430E-86F0-D8CF10787A6A - F373D442-E14B-4026-AE60-EE0EB02F590B