Flere børskurser ›
Traded
07:15:01
Last
216.80
+/-%
0.00
Volume
173,383
High
224.40
Low
216.80
Market Cap.
5,179,000,567 DKK
  • Bookmark and Share
  • Print
  • PDF

NKT Flexibles

Kunderne i NKT Flexibles er store internationale virksomheder med høje krav til sikkerhed, kvalitet og miljø. Vi er stolte af vores driftssikkerhed, produkter og miljøledelse

Som leverandør af fleksible rørsystemer til udvinding af undersøiske olie- og naturgasreserver på krævende offshore-vilkår samt fleksible rørsystemer til transport af vand og kemikalier i nærkystområder, fokuserer vi på kvalitets- og miljøbevidsthed omkring vores produkter og den måde, de frembringes på. Vores fleksible rørsystemer anvendes globalt, og vi er stolte af, at vores produkter anses for at være af høj kvalitet samt særdeles driftsikre, og derved medvirkende til bedst muligt at beskytte miljøet mod uønskede belastninger.  

Kvalitetsløsninger
I NKT Flexibles har vi indført et kodeks for, hvordan vi ønsker at drive vores forretning - dels omkring interne forhold i virksomheden og dels i forhold til eksterne interessenter. Kodekset understreger vores ønske om at være en ansvarlig virksomhed.  

Indførelsen af kodekset er et vigtigt element i den fortsatte udbygning af virksomhedskulturen i NKT Flexibles. Vi er bevidste om, at det at drive virksomhed bedst muligt inden for rammerne af et sådant kodeks er en kontinuerlig jagt på konstante forbedringer inden for de områder, vi som virksomhed kan og ønsker at påvirke. Vi er sikre på, at den forretningsetiske udvikling vil være en styrke for virksomheden fremadrettet i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere samt ikke mindst for vores selvopfattelse som en ansvarlig virksomhed.  

Som leverandør af fleksible rørsystemer til olie- og gasindustrien samarbejder NKT Flexibles med nogle af de største virksomheder i verden, foruden en lang række mindre og mellemstore virksomheder i kundesegmentet såvel som i leverandørkæden. Et særkende ved olie- og gasindustrien er en meget kraftig fokusering på sikkerhed i bred forstand. Man søger at minimere påvirkninger i det eksterne miljø, sikre det interne arbejdsmiljø, udvikle og vedligeholde sikre arbejdsrutiner for at imødegå ulykker samt undgå tab af aktiver som følge af brud på sikkerheden.  

NKT Flexibles opererer i et stærkt konkurrencebetonet marked. Som leverandør af højt forædlede og teknisk komplekse industrielle produkter til det internationale marked er vi kendetegnet ved et højt kompetenceniveau hos vores engagerede medarbejdere. Geografisk er vi placeret i Danmark, som er et område med et højt omkostningsniveau. Vi anser kvalitet i alle henseender for at være den vigtigste parameter i forhold til kunderne. Derfor er det meget vigtigt for os, at konkurrence sker på fair betingelser. Vi ønsker at være med til at sætte standarden for rimelige konkurrencevilkår, og derfor er respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og bekæmpelse af korruption mærkesager for os.

I NKT Flexibles har alle medarbejdertrin været involveret i at definere følgende værdier for virksomheden: lederskab, fleksibilitet, respekt, sikkerhed, innovation og troværdighed.  

Brøndby, Danmark, 25. oktober 2010
Michael C. Hjorth
Adm. direktør
NKT Flexibles



Til top
12DF2FE20-6B0F-461C-8384-A33462982D30
273EC2BFC-CE80-4DE8-8F7B-5123EEF12782,FC2BB70A-EC10-4A30-BBBC-7AFAE15F1A20,7CADCCAA-1892-4AFC-94B5-616AE09C5F84,F373D442-E14B-4026-AE60-EE0EB02F590B,0FA68C61-376B-4167-999A-916BD7234D46,140F962E-89C5-4038-8E6B-743D9F991DC4 - F373D442-E14B-4026-AE60-EE0EB02F590B

COP 2010

2DF2FE20-6B0F-461C-8384-A33462982D30